BAUHAUS 100 ÅR

 

Dato/klokkeslæt: 31/10/2019 – 07/11/2019 - 19:00 – 21:00

Sted: Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa 

Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt MAA, lektor

Pris: 100 kr. for en aften - 150 kr. for begge foredrag

Tilmelding: Ingen. Billetter købes ved indgangen

 

Torsdag d. 31. oktober:

 

Der fortælles om Bauhausskolens historie – med fokus på de mange kunsthåndværkere og designere der var tilknyttet Bauhaus bevægelsen i Tyskland og desuden arkitekter og kunstnere som Walter Gropius, Mies van der Rohe, Marcel Breuer, Johannes Itten, Joseph Albers, Marianne Brandt og mange andre.

Denne bevægelse har i nu 100 år inspireret kunstnere, arkitekter og designere over hele verden, men virkede kun i ganske kort periode, fra 1919 til 1933, da skolen lukkede grundet nazismens indflydelse i Tyskland.

 

Torsdag d. 7. november:

 

Hør om de kunstnere, grafikere og arkitekter der var tilknyttet Bauhausskolen, i både Weimar og Dessau – og dem der senere lod sig  inspirere heraf. Vi hører om de ideer der udsprang fra Bauhausskolen – med eksempler og punktnedslag i Europa, USA, Mexico, Japan og Skandinavien.

Her kan også nævnes danske arkitekter som Arne Jacobsen, Mogens Lassen, Edvard Heiberg og utallige bygmestre der opførte Bauhaus inspirerede funkisbygninger overalt i landet, også i Norddjurs og Grenaa.