Løvenholm er gammelt klostergods fra 1440 og blev kaldt Gjesingholm fra 1440 til 1674. Navnet Løvenholm er fra 1674. Gården ligger øst for Randers i Gjesing Sogn i Norddjurs Kommune tidligere Sønderhald Herred. 

Hovedbygningen er opført i 1550-1576-1642-1643
Løvenholm Gods er på 3261 hektar med Eldrup og Stadsborg 

Hovedgården hed oprindelig Gjesingholm og tilhørte Skt. Hans Kloster i Viborg. 1445 fik Essenbæk Kloster skøde på gården. Efter reformationen kom den til slægten Banner. 1608 gik den ved salg over til Gert Ranzau til Breitenburg. 1637 fik dennes søn grev Christian Rantzau Gjesingholm Gods oprettet til et birk – senere Løvenholm Birk, der bestod til 1800. Dennes søn, grev Ditlev Ranzau, fik 1. maj 1674 sine hovedgårde Gjesingholm, Demstrup, Sødringholm, Eskær og Skovgaard oprettede til grevskabet Løvenholm, som dog 1726, efter at hans yngre søn grev Vilhelm Adolf havde ladet sin ældste broder, grev Ditlev Christian, myrde på jagten, hjemfaldt til Kronen. 12. april 1732 genoprettede Christian VI grevskabet Løvenholm for grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der dog allerede 17. august 1742 fik kgl. tilladelse til at nedlægge grevskabet. Samtidig solgte han Løvenholm til sin broder grev Ulrik Adolph Danneskiold-Samsøe. Gården skiftede nu hyppigt ejere, og 1827 måtte statskassen overtage den for resterende skatter. 1831 gik den atter over i privat eje.

Kulturhistoriske hovedtræk

Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.

Kulturmiljøets hovedtræk

Løvenholm ligger i udkanten af det store skovområde som helt dominerer den centrale del af det nordlige Djursland. Godset er placeret på de lave enge ned mod Gjesing Bæk og denne beliggenhed er blevet udnyttet i udformningen af anlægget.
Herregården Løvenholm, som oprindelig hed Gjesingholm, er formodentlig grundlagt af en storbonde fra den nærliggende landsby Gjesing. Hvornår det er sket, ved man ikke med sikkerhed, men antagelig engang i Middelalderen. Ved Reformationen blev Gjesingholm konfiskeret af kongen men få år efter overdraget rigsmarsk Erik Eriksen Banner. Hovedbygningen er placeret på en firsidet banke omgivet af brede voldgrave og svære dæmninger. Omkring den oprindelige ladegård, som ikke findes mere, har der været en ydre voldgrav. Da de nuværende avlsbygninger i 1700-tallet blev placeret nord for den ydre voldgrav, blev denne til fiskedamme.
De imponerende kastanie- og lindealleer, som omkranser voldgravene, stammer også fra midten af 1700-tallet.

Hovedbygningen var oprindelig tænkt som et firfløjet anlæg, men blev aldrig fuldført som et sådant. På trods af anlæggets lidt rudimentære karakter og flere ombygninger gennem tiden, fremstår Løvenholm som et enkelt og smukt herregårdsanlæg, repræsentativt for byggeskikken omkring 1600.

Bærende elementer:

Hovedbygningen og parken.

Bevaringstilstand:

Særdeles god

Synlighed:

God

Ejerliste:

• (1440-1445) Sankt Hans Kloster
• (1445-1536) Essenbæk Kloster
• (1536-) Kronen
• (1536-1554) Erik Eriksen Banner
• (1554-1583) Anders Eriksen Banner
• (1583-1597) Erik Andersen Banner
• (1597-1609) Otte Andersen Banner
• (1609-1616) Frands Rantzau
• (1616-1627) Gert Rantzau
• (1627-1663) Christian Rantzau (søn)
• (1663-1697) Ditlev Rantzau (søn)
• (1697-1721) Christian Ditlev Rantzau (søn)
• (1721-1726) Wilhelm Adolph Rantzau (bror)
• (1726-1732) Kronen
• (1732-1742) Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe
• (1742-1751) Ulrik Adolph greve af Danneskiold-Samsøe
• (1751-1753) Søren Seidelin
• (1753-1756) Niels Basse
• (1756-1783) Hans Fønss
• (1783-1811) Peter Severin Hansen Fønss
• (1811-1817) Interessentskab
• (1817-1827) H. J. Hansen
• (1827-1831) Den Danske Stat
• (1831-1833) H. R. Saabye / Krøyer
• (1833-1836) H. Frellsen
• (1836-1855) Christen Pind
• (1855-1874) Laura Faith gift Pind
• (1874-1887) Lauritz Ulrik de la Cour
• (1887-1901) Carl August Johannes de Neergaard
• (1901-1918) N. P. Bornholt
• (1918-1919) Ove Holger Christian Vind
• (1919-1929) Werner Ernst Carl greve Schimmelmann
• (1929-1951) Valdemar Uttental
• (1951-) Løvenholm Fonden