Rugaard Gods

Kulturhistoriske hovedetræk
Opført omkring 1590, ombygget omkring 1750 og 1800

Kulturmiljøets hovedtræk
Rugaard ligger smukt ved Nørresø tæt på Kattegat.
Der hører en række huse under Rugaard Gods, ligesom der tidligere hørte fem forpagtergårde til godset.


Rugård Slot er et skov- og landbrugsgods med udsigt til Rugård Bugt på Djursland. Renæssancegården Rugård blev berygtet som en heksegård i etatsråd Jørgen Arenfeldts ejertid fra 1682 til 1707. Det officielle Danmark brændte sin

sidste heks i 1692, men først i 1707 lykkedes det ved personlig indgriben af Fr. 4. at bremse Arenfeldts private processer. Sønnen Axel Arenfeldt overtog den forarmede gård, men gik fallit i 1737, efter at slægten havde ejet gården i 150 år.

Rugård eller Rudegård (= rydningsgård) er opstået efter rydning af skov i den tidlige middelalder. Som klostergods overgik gården til kronen i 1536. Fr. 2., der centraliserede sine jyske godsbesiddelser i det sydlige Jylland, mageskiftede ejendommen til Hans Arenfeldt i 1579.

Hans Arenfeldt lod det nuværende Rugårds hovedfløj, vestfløjen, opføre omkring 1590. Hovedbygningen med kurvehanksbuede vinduer og rester af skydeskår er flankeret af to ottekantede vestvendte hjørnetårne populært kaldet »Hamborg« (sydtårnet) og »Lubeck« (nordtårnet). Bygningen, der minder påfaldende om den samtidige lidt nordligere beliggende herregård Katholm, er to etager høj i røde mursten med et stejlt rødt sadeltag. Bygningen rejser sig over en granitsokkel med tilhugne kvadre. Hovedfløjen har tidligere haft svungne gavle og portgennemkørsel. Den sidste er afløst af en klassisk inspireret portal.

Den lave nordfløj er ikke meget yngre end hovedbygningen, men er blevet forlænget i 1700-tallet. På hovedbygningens haveside ses endvidere tydlige rester af en smal sydøstvendt udløberfløj. Under den sydlige del af hovedbygningen er bevaret betydelige rester af de krydshvælvede kældre båret af svære søjler. Hele anlæggget var omgivet af nu tilkastede voldgrave.

Rugård er berømt og berygtet for en række »private« hekseprocesser omkring år 1700. Ejeren Jørgen Arenfeldt forsøgte med pinebænk og vand prøve i smededammen at afsløre lokale hekse. Den hekseforstyrrede godsejer døde i yderste armod i 1717.

Ejerliste:

  • (1183-1536) Øm Kloster
  • (1536-1579) Kronen
  • (1579-1610) Hans Axelsen Arenfeldt
  • (1610-1625) Jørgen Hansen Arenfeldt
  • (1625-1671) Mogens Hansen Arenfeldt
  • (1671-1682) Hans Mogensen Arenfeldt
  • (1682-1707) Jørgen Hansen Arenfeldt
  • (1707-1719) Axel Jørgensen Arenfeldt
  • (1719-1737) Vincents Lerche
  • (1737-1743) Christian Lerche
  • (1743-1775) Jacob Benzon
  • (1775-1788) Christian Benzon
  • (1788-1796) Jacob Hansen
  • (1796-1798) Peter Bech
  • (1798-1800) Hans Peter Ingerslev / Hans Peter Stochmann
  • (1800-1830) Hans Peter Ingerslev
  • (1830-1835) Caspar Peter Rothe Ingerslev
  • (1835-1857) Mads Johan Buch Schiøtt
  • (1857-1898) Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen
  • (1898-1904) Alvilda Dahl gift Mourier-Petersen
  • (1904-1950) Adolph Mourier-Petersen
  • (1950-1967) Christian Mourier-Petersen
  • (1967-1982) K/S Rugaard Gods v/a Christian Mourier-Petersen
  • (1982-) K/S Rugaard Gods v/a Elisabeth Mourier-Petersen gift Madsen / Annette Mourier-Petersen gift Seidel / Ida Mourier-Petersen / Astrid Mourier-Petersen

Continue reading