Stenalt Gods

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård med hovedgård fra den sene periode 1725-1900.

Kulturmiljøets hovedtræk
Stenalt ligger i et jævnt fladt område omgivet af moser og kærstrækninger. Mod syd løber Stenalt Møllebæk.

 


Gården kan dateres til 1300-tallet.
Hovedbygningen er opført i 1799 i 2 stokværk i nyklassicistisk stil over høj kælder. Hovedbygningen står på en holm der strækker sig ud i en lille sø.
Avlsgården ligger syd for hovedbygningen og syd for den landevej som går gennem anlægget. Den ældste del af staldlængen er fra 1678 mens en yngre længe er dateret til 1788.

Bærende elementer:
Det samlede anlæg med dets bygninger fra forskellige perioder.

Afgrænsning:
Kulturmiljøet er afgrænset til ejerlavet.

Sårbarhed:

  • Nybyggeri
  • Om og tilbygning
  • Nedrivning
  • Overflødiggørelse
  • Skovrejsning
  • Hegnsplantning

Stenalt er et gods beliggende i Ørsted sogn, ca 3 km. fra Ørsted by, Norddjurs Kommune. Godset har et jordtilliggende på ca. 470 hektar ager, der har været i økologisk drift siden 1998.

Stenalt Gods er på 750 hektar.

Besøg Stenalt’s hjemmeside her…

Ejerliste:

  • (1370-1375) Bo Leigel
  • (1375-1390) Jens Mus
  • (1390-1400) Laurids Jensen Mus / Strange Jensen Mus
  • (1400-1436) Laurids Jensen Mus
  • (1436-1460) Anne Lauridsdatter Mus gift Bjørn
  • (1460-1490) Anders Jacobsen Bjørn
  • (1490-1520) Bjørn Andersen Bjørn
  • (1520-1525) Henrik Bjørnsen Bjørn / Anders Bjørnsen Bjørn
  • (1525-1545) Anders Bjørnsen Bjørn
  • (1545-1550) Anne Gjordsdatter Drefeld gift Bjørn
  • (1550-1583) Bjørn Andersen Bjørn
  • (1583-1596) Jacob Bjørnsen Bjørn
  • (1596-1618) Anne Eriksdatter Krabbe gift Bjørn
  • (1618-1621) Enevold Kruse
  • (1621-1632) Else Marsvin gift Kruse
  • (1632-1649) Tyge Tygesen Kruse
  • (1649) Karen Sehested gift Kruse
  • (1649-1666) Jørgen Seefeld
  • (1666-1700) Christen Jørgensen Seefeld
  • (1700-1713) Mogens Christensen Seefeld
  • (1713-1751) Axel Bille
  • (1751-1777) Knud Axelsen Bille
  • (1777-1787) Frederik Christian Schack
  • (1787-1810) Preben Brahe Schack
  • (1810-1812) Bern Holm
  • (1812-1815) Frederik S. Raben
  • (1815-1823) H.J. Hansen
  • (1823-1824) Frans Christoffer von Bülow
  • (1824) Jens Laasby Rottbøll
  • (1824-1825) Jens Laasby Rottbølls dødsbo
  • (1825-1842) Malthe Bruun Nyegaard
  • (1842-1847) Peter Christian Bruun Nyegaard
  • (1847-1906) Rudolph Bruun Nyegaard
  • (1906-1910) Christine Jørgensdatter Scheel gift Nyegaard
  • (1910-1934) Jørgen Scheel Bruun Nyegaard
  • (1934-1937) Carl Christensen Scheel
  • (1937-1939) Christen Jørgensen Scheel
  • (1939-1940) Statens Jordlovsudvalg
  • (1940-1956) Erik Blach
  • (1956-1975) Axel Bie-Nielsen
  • (1975-1991) Ellen Egeskov
  • (1991-) Arne Fremmich / Dorte Mette Jensen

Continue reading


Sostrup Slot

Sostrup Slot var mulig krongods under Christoffer 2., som i 1327 pantsatte “Svorttorp”, men gården fremtræder med sikkerhed i historien i 1388, da Jens Lagesen Udsen anføres som ejer i et pergamentsbrev, der nu opbevares i gårdens arkiv. Gården blev i 1725 hovedsæde i Grevskabet Scheel, og gården havde dette navn frem til grevskabets nedlæggelse i 1823. I 1829 overtog Jacob von Benzon gården, som blev ophøjet til et stamhus under navnet Benzon. Fra 1944 kaldes gården atter “Sostrup”. Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Sostrup Slot er på 20 hektar, Sostrup Gods er på 239,8 ha.

 

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.

Kulturmiljøets hovedtræk
Sostrup ligger på kanten af det faste land vest for Skideneng, der strækker sig ned mod Kattegat. Hovedbygningen er placeret på en lav rektangulær banke og omgivet af brede voldgrave. Avlsgården ligger syd for hovedbygningen.

Hovedbygningen var oprindeligt tænkt som et firfløjet anlæg i tre etager over en høj kælder, men kun sydfløjen og dele af de to sidefløje blev gjort færdig. Som en midlertidig løsning lukkede man de to sidefløje med bindingsværk. Den midlertidige løsning blev imidlertid permanent og derfor kan man i dag se et usædvanligt stykke bindingsværksbyggeri på Sostrup.

Hovedbygningen blev opført i røde munkesten, det samme materiale som avlsgården fra 1600-tallet er opført i.

Portindgangen imponerer ved sin pompøse udformning. Over indgangen hænger våbenskjoldene for bygherren Jakob Seefeld og hans to hustruer. Portindgangen er flankeret af to gudefigurer.

Sostrup Slot ejes i dag af Cistercienserordenen, som har indrettet kursuscenter og pension i slottet. Cisterciensersøstrene, som driver slottet, grundlagde i 1990 klostret Maria Hjerte Abbedi i en nyopførte bygninger syd for avlsgården.

Bærende elementer: Hovedbygningen.
Bevaringstilstand: God
Synlighed: God

Ejerliste:

  • (før 1327) Kronen
  • (1330-1388) Svend Udsen
  • (1388-1410) Jens Lagesen Udsen
  • (1410-) Gertrud Svendsdatter Udsen gift (1) Kaas (2) Munk
  • (1410-1430) Jens Ovesen Kaas
  • (1430-) Gertrud Svendsdatter Udsen gift (1) Kaas (2) Munk
  • (1430-1464) Niels Munk
  • (1464-1485) Tom Jensen Kaas / Anders Nielsen Munk
  • (1485-1504) Anders Nielsen Munk
  • (1504-1530) Gertrud Andersdatter Munk gift Hvas
  • (1530-1541) Jens Hvas
  • (1541-1565) Christen Jensen Hvas
  • (1565-1576) Jørgen Gundesen
  • (1576-1579) Inger Gundesdatter
  • (1579-1586) Jens Mikkelsen Hvas
  • (1586-1599) Jacob Seefeld
  • (1599-1608) Sophie Bille gift Seefeld
  • (1608-1612) Hans Jacobsen Seefeld
  • (1612-1631) Jørgen Christensen Skeel
  • (1631-1640) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel
  • (1640-1688) Christen Jørgensen Skeel
  • (1688-1695) Jørgen Christensen Skeel
  • (1695-1731) Christen Jørgensen Skeel
  • (1731-1786) Jørgen Christensen Scheel
  • (1786-1823) Jørgen Jørgensen Scheel
  • (1823-1829) Den Danske Stat
  • (1829-1840) Jacob von Benzon
  • (1840-1888) Ernst August Pyrmont Jacobsen von Benzon
  • (1888-1893) Albertine von Benzon
  • (1893-1901) Anne Marie Elisabeth von Benzon gift de Mylius
  • (1901-1927) Sigismund Ernst Mylius von Benzon
  • (1927-1936) Fritze Henny Margrethe von Hedemann gift Mylius von Benzon
  • (1936-1943) Ib Mylius von Benzon
  • (1943-1945) Benzon Gods A/S
  • (1945-1947) Den Danske Stat
  • (1947-1950) Sostrup Gods A/S (godset)
  • (1950-1952) Interessentskab (hovedbygningen)
  • (1952-1995) Sostrup Gods a/s (godset)
  • (1952-1960) Harald Mark (hovedbygningen)
  • (1960-1966) Sankt Bernhards Stiftelse (hovedbygningen)
  • (1966-) Sankt Bernhards Stiftelse (hovedbygningen+avlsgården)
  • (1995-) P. Ole Fanger (godset)

Continue reading


Skærvadgård

Skærvad er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1386 da Dronning Margrethe 1. skødede den til Jens Andersen Brock. Skærvad Hovedgård ligger i Ginnerup Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygnigen er opført i 1700.

Skærvad Gods er på 142 hektar

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.


Kulturmiljøets hovedtræk

Skærvads historie kan skrives tilbage til 1300-tallet.
I haveanlægget findes resterne af et gammelt voldsted.
Skærvads hovedbygning består af et langt bindingsværkshus i et stokværk med grundmurede gavle.
Der har været tre avlslænger til gården, men kun den ene er bevaret – en meget smuk og stor ladebygning i bindingsværk med portgennemkørsel.

Ejerliste:

  • (1380-1385) Ture Knudsen Dyre / Vilhelm Svave
  • (1385-1386) Dronning Margrethe 1.
  • (1386-1408) Jens Andersen Brock
  • (1408-1435) Lave Jensen Brock
  • (1435-1447) Axel Lavesen Brock
  • (1447-1460) Axel Lavesen Brock / Niels Munk
  • (1460-1498) Axel Lavesen Brock / Svend Udsen
  • (1498-) Mette Engelbrechtsdatter Bydelsbak gift Gjøe
  • (1498-1544) Mogens Gjøe
  • (1544-) Ida Mogensdatter Gjøe gift Rosenkrantz
  • (1544-1557) Otto Ottesen Rosenkrantz
  • (1557-1563) Ida Mogensdatter Gjøe gift Rosenkrantz
  • (1563-) Sophie Ottosdatter Rosenkrantz gift Seefeld
  • (1563-1599) Jacob Enevoldsen Seefeld
  • (1599-1608) Enevold Jacobsen Seefeld
  • (1608-1613) Hans Jacobsen Seefeld
  • (1613-1631) Jørgen Christensen Skeel
  • (1631-1640) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel
  • (1640-1688) Christen Jørgensen Skeel
  • (1688-1695) Jørgen Christensen Skeel
  • (1695-1731) Christen Jørgensen Skeel
  • (1731-1786) Jørgen Christensen Scheel
  • (1786-1823) Christen Jørgensen Scheel
  • (1823-1829) Den Danske Stat
  • (1829-1840) Jacob von Benzon
  • (1840-1845) Christian Frederik Otto von Benzon
  • (1845-1846) C. F. J. Risom
  • (1846-1856) Johan Andreas de Neergaard
  • (1856-1891) Christian Frederik Carøe / Johan Frederik Carøe
  • (1891-1893) Johan Frederik Carøe
  • (1893-1912) Nicolaj Christian Carøe / Carl Johan Carøe / Martin Christian Carøe / Augusta Christiane Johansdatter Carøe gift Trock-Jensen
  • (1912-1918) J. Skriver
  • (1918-1920) N. Hougaard
  • (1920-1921) Alfred Chr. Hansen
  • (1921-) Randers Amts Udstykningsforening
  • (1921-1950) Søren Sørensen
  • (1950-1957) Enke Fru Sørensen
  • (1957-1976) Gudrun Marie Sørensen/ gift med Tage Bøystrup
  • (1976-2007) Søren Kristian Bøystrup/gift med Anna Understrup Sønderby
  • (2007-) Lone Moldrup

Continue reading


Meilgård

Meilgaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1345. Gården ligger i Glesborg Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1573, men er tilbygget i 1888-1891 med en etage mere. Bygningen blev 26. februar 2003 raseret af en brand, men er genopført i 2004-2006.
Meilgård Gods er på 2073 hektar med Østergaard og Birkelund.

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.

Kulturmiljøets hovedtræk

Mejlgård ligger på nogle lave, afvandede områder med tidligere havbund.
I middelalderen har der ligget et voldsted, Gammel Mejlgård, sydøst for den nuværende hovedbygning. Voldstedet stammer fra 1300-tallet.

I 1500-tallet opførtes den nuværende hovedbygning, som dog blev kraftigt ombygget i 1889-91, hvor bygningen blev forhøjet med en etage og forsynet med kamtakkede gavle. Ved samme lejlighed blev bygningen også pudset og hvidkalket og adskiller sig på den måde fra de øvrige renæssancegårde på Norddjursland.

Et par kilometer sydvest for Mejlgård nær vejen til Fjellerup ligger den udsædvanlige skovkirkegård Skippershoved, hvor slægtninge og folk tilknyttet Mejlgård ligger begravet. Der er hverken kirke eller kapel på stedet, men en fantastisk klokkestabel i form af en gruppe høje tujaer, som udgør et naturligt klokketårn. Det er en stemningsfuld oplevelse at gå rundt på kirkegården mellem mere eller mindre overgroede gravsteder – en kontrast til den typiske danske kirkegård, hvor alt normalt er plejet og passet.

Navnet Skippershoved skulle ifølge den lokale fortælletradition skyldes en skipper, som her var blevet halshugget på grund af sit forhold til en lokal herremandsdatter. Også hun blev halshugget da det gik op for herremanden, at skipperen var far til hendes tre børn. Før den samme grumme skæbne overgik børnene nåede de at flygte, men plantede hver et træ – to bøge og en eg – der i dag står sammenvokset ved vejen mellem Fjellerup og Glesborg og kaldes »De tre søskende«.

Ejerliste

  • (1340-1345) Niels Griis
  • (1345-1370) Vogn Pedersen
  • (1370-1390) Peder Markvardsen Skjernov
  • (1390-1440) Markvard Pedersen Skjernov
  • (1440-1461) Markvard Markvardsen Skjernov
  • (1461-1476) Enke Fru Skjernov
  • (1476-1480) Iver Andersen Skjernov
  • (1480-1499) Markvard Iversen Skjernov
  • (1499-1540) Niels Markvardsen Skjernov
  • (1540-) Niels Nielsen Skjernov
  • (1540-1560) Niels Markvardsen Skjernov
  • (1560-1565) Dorte Nielsdatter Tornekrands gift Skjernov
  • (1565-1577) Axel Sørensen Juul
  • (1577-1589) Absalon Axelsen Juul
  • (1589-1604) Ove Axelsen Juul
  • (1604-1613) Frands Ovesen Juul
  • (1613-1619) Jørgen Kaas
  • (1619-1634) Dorte Frandsdatter Juul gift Kaas
  • (1634-1663) Christoffer Bille / Steen Bille
  • (1663-1681) Erik Høg Banner
  • (1681-1689) Iver Juul Eriksen Høg Banner
  • (1689-) Helle Trolle gift (1) Høg Banner (2) Krag
  • (1689-1694) Palle Krag
  • (1694-1703) Adam Ernst von Pentz
  • (1703-1708) Henrik Bille
  • (1708-1711) Ingeborg Christine Adamsdatter von Pentz gift (1) Bille (2) Sehested
  • (1711-1719) Kjeld Krag Sehested
  • (1719-1720) Slægten Sehested
  • (1720-1737) Poul Rosenørn
  • (1737-1747) Johan Nicolaj Poulsen Rosenørn
  • (1747-1752) Sophie Amalie Dyre gift (1) Rosenørn (2) von der Osten
  • (1752-1769) Otto Christpher von Osten
  • (1769-1783) Christian Kallager
  • (1783-1800) Hans Friedrich von Brüggermann
  • (1800-1804) Charlotte Dorothea Gotholdine von Körbitz gift von Brüggermann
  • (1804-) P. A. Kolderup Rosenvinger / P. Schandorff
  • (1804-1810) Adam Christoffer von Knuth
  • (1810-1823) Lars Lassen
  • (1823-1839) Den Danske Stat
  • (1839-1840) H. P. Hansen
  • (1840-1845) Peter Johansen de Neergaard
  • (1845-1868) Christian Frederik Olsen
  • (1868-1888) Christian Frederik Theophilus Alexander Juel-Brockdorff
  • (1888-1931) Niels Joachim Christian Gregers Iuel
  • (1931-1941) Christian Frederik Nielsen Iuel
  • (1941-1959) Kate Harriet Ryan Treschow gift Iuel
  • (1959-1986) Niels Christiansen Iuel
  • (1986-) Michael Frederik Nielsen Iuel

Continue reading


Løvenholm

Løvenholm er gammelt klostergods fra 1440 og blev kaldt Gjesingholm fra 1440 til 1674. Navnet Løvenholm er fra 1674. Gården ligger øst for Randers i Gjesing Sogn i Norddjurs Kommune tidligere Sønderhald Herred. Hovedbygningen er opført i 1550-1576-1642-1643

Løvenholm Gods er på 3261 hektar med Eldrup og Stadsborg

 


Hovedgården hed oprindelig Gjesingholm og tilhørte Skt. Hans Kloster i Viborg. 1445 fik Essenbæk Kloster skøde på gården. Efter reformationen kom den til slægten Banner. 1608 gik den ved salg over til Gert Ranzau til Breitenburg. 1637 fik dennes søn grev Christian Rantzau Gjesingholm Gods oprettet til et birk – senere Løvenholm Birk, der bestod til 1800. Dennes søn, grev Ditlev Ranzau, fik 1. maj 1674 sine hovedgårde Gjesingholm, Demstrup, Sødringholm, Eskær og Skovgaard oprettede til grevskabet Løvenholm, som dog 1726, efter at hans yngre søn grev Vilhelm Adolf havde ladet sin ældste broder, grev Ditlev Christian, myrde på jagten, hjemfaldt til Kronen. 12. april 1732 genoprettede Christian VI grevskabet Løvenholm for grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der dog allerede 17. august 1742 fik kgl. tilladelse til at nedlægge grevskabet. Samtidig solgte han Løvenholm til sin broder grev Ulrik Adolph Danneskiold-Samsøe. Gården skiftede nu hyppigt ejere, og 1827 måtte statskassen overtage den for resterende skatter. 1831 gik den atter over i privat eje.

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.

Kulturmiljøets hovedtræk
Løvenholm ligger i udkanten af det store skovområde som helt dominerer den centrale del af det nordlige Djursland. Godset er placeret på de lave enge ned mod Gjesing Bæk og denne beliggenhed er blevet udnyttet i udformningen af anlægget.

Herregården Løvenholm, som oprindelig hed Gjesingholm, er formodentlig grundlagt af en storbonde fra den nærliggende landsby Gjesing. Hvornår det er sket, ved man ikke med sikkerhed, men antagelig engang i Middelalderen.
Ved Reformationen blev Gjesingholm konfiskeret af kongen men få år efter overdraget rigsmarsk Erik Eriksen Banner.
Hovedbygningen er placeret på en firsidet banke omgivet af brede voldgrave og svære dæmninger.
Omkring den oprindelige ladegård, som ikke findes mere, har der været en ydre voldgrav. Da de nuværende avlsbygninger i 1700-tallet blev placeret nord for den ydre voldgrav, blev denne til fiskedamme.
De imponerende kastanie- og lindealleer, som omkranser voldgravene, stammer også fra midten af 1700-tallet.

Hovedbygningen var oprindelig tænkt som et firfløjet anlæg, men blev aldrig fuldført som et sådant. På trods af anlæggets lidt rudimentære karakter og flere ombygninger gennem tiden, fremstår Løvenholm som et enkelt og smukt herregårdsanlæg, repræsentativt for byggeskikken omkring 1600.

Bærende elementer: Hovedbygningen og parken.
Bevaringstilstand: Særdeles god
Synlighed: God

Ejerliste:

  • (1440-1445) Sankt Hans Kloster
  • (1445-1536) Essenbæk Kloster
  • (1536-) Kronen
  • (1536-1554) Erik Eriksen Banner
  • (1554-1583) Anders Eriksen Banner
  • (1583-1597) Erik Andersen Banner
  • (1597-1609) Otte Andersen Banner
  • (1609-1616) Frands Rantzau
  • (1616-1627) Gert Rantzau
  • (1627-1663) Christian Rantzau (søn)
  • (1663-1697) Ditlev Rantzau (søn)
  • (1697-1721) Christian Ditlev Rantzau (søn)
  • (1721-1726) Wilhelm Adolph Rantzau (bror)
  • (1726-1732) Kronen
  • (1732-1742) Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe
  • (1742-1751) Ulrik Adolph greve af Danneskiold-Samsøe
  • (1751-1753) Søren Seidelin
  • (1753-1756) Niels Basse
  • (1756-1783) Hans Fønss
  • (1783-1811) Peter Severin Hansen Fønss
  • (1811-1817) Interessentskab
  • (1817-1827) H. J. Hansen
  • (1827-1831) Den Danske Stat
  • (1831-1833) H. R. Saabye / Krøyer
  • (1833-1836) H. Frellsen
  • (1836-1855) Christen Pind
  • (1855-1874) Laura Faith gift Pind
  • (1874-1887) Lauritz Ulrik de la Cour
  • (1887-1901) Carl August Johannes de Neergaard
  • (1901-1918) N. P. Bornholt
  • (1918-1919) Ove Holger Christian Vind
  • (1919-1929) Werner Ernst Carl greve Schimmelmann
  • (1929-1951) Valdemar Uttental
  • (1951-) Løvenholm Fonden

Continue reading


Katholm

Katholm er en gammel sædegård, som er oprettet i 1545 af Christen Fasti. Katholm ligger i Ålsø Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1588-1591 og tilbygget i 1622.

Katholm Gods er på 1170 hektar

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.


Kulturmiljøets hovedtræk

Katholm ligger midt i store skovarealer. Godsets jorder strækker sig helt ud til kysten.
Hovedbygningen er opført i slutningen af 1500-tallet på en holm i en lille sø. Det er et trefløjet anlæg, hvis nord og østfløj er de ældste.
Alle fløjene er opført i røde teglsten. Nordfløjen er i to stokværk over høj kælder. Det samme gælder for østfløjen. Vestfløjen er lav og kun opført i et stokværk i 1622.
Af avlsbygninger påkalder agerrumsladen fra 1618 sig størst interesse.
Parken ligger nord for hovedbygningen på den anden side af søen.

Bærende elementer: Hovedbygningen.

Bevaringstilstand: God
Synlighed: God

Ejerliste:

  • (1545-1557) Christen Fasti
  • (1557-1600) Thomas Fasti
  • (1600-1611) Christence Bryske gift Fasti
  • (1611-1613) Carl Bryske
  • (1613-1616) Gert Bryske / Truid Bryske
  • (1616-1630) Albret Skeel
  • (1630-1644) Otte Albretsen Skeel
  • (1644-1660) Ida Jørgensdatter Lunge gift Skeel
  • (1660-1667) Albret Ottesen Skeel
  • (1667-1684) Anne Henriksdatter Ramel gift Skeel
  • (1684-1690) Jens Maltesen Sehested
  • (1690-1724) Palle Krag
  • (1724-1737) Poul Rosenørn
  • (1737-1752) Mette von Benzon gift Rosenørn
  • (1752-1776) Peder Poulsen Rosenørn
  • (1776-1804) Mathias Peter Otto Rosenørn
  • (1804-1813) Jens Jørgensen
  • (1813-1818) Herman Leopold Reininghaus
  • (1818) Jens Jørgensen
  • (1818-1823) Niels Jørgensen / Jacob Bergh Secher
  • (1823-1839) Den Danske Stat
  • (1839-1876) Adolph Wilhelm Dinesen
  • (1876-1916) Wentzel Laurentzius Dinesen
  • (1916-) Agnes Dinesen gift Knuth
  • (1916-1942) Holger Collet
  • (1942-1971) Carl Frederik Collet
  • (1971-2007) Peter Collet
  • (2007-) Marie Therese Collet

Continue reading


Holbækgård

Holbækgård er en gammel hovedgård i Østjylland, som allerede nævnes i et dokument fra 1396.
Holbækgård ligger godt 1,5 km nordvest for Holbæk (ca. 18 km nordøst for Randers) og ligger i Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Norddjurs Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1560, forlænget i 1645 og ombygget i 1800. Gården blev i år 1700 ophøjet til stamhus af Berte Skeel, hvor gården skulle gå i arv i slægten Skeel.
Holbækgård Gods er på 880 hektar med Langtoftegård og Færgegården

 


Kulturhistoriske hovedtræk

Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.


Kulturmiljøets hovedtræk

Holbækgård ligger på overgangen mellem de lave enge- og rørskovsområder ned mod Randers Fjord og de gamle kystskrænter, hvor til havet gik.
Det nuværende Holbækgård er bygget på et gammelt voldsted, hvis vestlige voldgrav stadig eksisterer.
Hovedgårdens historie går tilbage til 1200-tallet, hvor ejeren, Rane Jonsen, blev dømt for sin deltagelse i drabet på kong Erik Klipping i Finnerup Lade i 1286.
Hovedbygningen fremstår i dag som en klassicistisk bygning med klassicismens forfinede bygningstræk, men den sydlige del af hovedbygningen er oprindeligt et middelalderligt stenhus fra midten af 1500-tallet.
Holbækgård har været en af de hovedgårde som tidligere leverede opfedede stude til danske og udenlandske markeder og gården har fastholdt traditionen med et betydeligt opdræt af kødkvæg.

Bærende elementer:

Forholdet mellem gård og landskab.

Holbækgård
Holbækgård ligger på overgangen mellem de flade lave engområder ned mod Randers Fjord og de gamle bakkede kystskrænter, hvor havet gik til i stenalderen. Som så mange andre østjyske herregårde har Holbækgård i 16- og 1700-tallet avlet stude til markederne i Nordtyskland.

Det nuværende Holbækgård er bygget på et gammelt voldsted. Den vestlige del af den oprindelige voldgrav findes stadig.
Hovedgårdens historie går tilbage til 1200-tallet. Den daværende ejer, Rane Jonsen, blev dømt for sin deltagelse i drabet på kong Erik Klipping i Finnerup Lade i 1286 og Holbækgård blev konfiskeret af kronen.
Hovedbygningen fremstår i dag som en klassicistisk bygning med klassicismens forfinede bygningstræk, men den sydlige del af hovedbygningen er oprindeligt et middelalderligt stenhus fra midten af 1500-tallet.
Holbækgård har været en af de hovedgårde som tidligere leverede opfedede stude til danske og udenlandske markeder, og gården har fastholdt traditionen med et betydeligt opdræt af kødkvæg.

Ejerliste:

  • (1280-1287) Rane Jonsen Rani
  • (1287-1300) Kronen
  • (1300-1325) Poul Magnussen Munk
  • (1325-1353) Johannes Poulsen Munk
  • (1353-1362) Johannes Poulsen Munks dødsbo
  • (1362-1385) Johannes Sommer
  • (1385-1398) Peder Sested
  • (1398-1408) Jac Bort
  • (1408-1536) Århus Bispestol
  • (1536-1544) Kronen
  • (1544-1568) Hans Stygge
  • (1568-1604) Mourids Hansen Stygge
  • (1604-1613) Anne Iversdatter Lykke gift Stygge
  • (1613-1639) Albert Christensen Skeel
  • (1639-1659) Christen Albertsen Skeel
  • (1659-1662) Berte (Christensdatter) Skeel gift Rosenkrantz
  • (1662-1676) Niels Rosenkrantz
  • (1676-1720) Berte Skeel, enke efter Niels Rosenkrantz
  • (1720-) Charlotte Amalie Mogensdatter Skeel gift von Plessen
  • (1720-1727) Christian Ludvig von Plessen
  • (1727-1739) Axel Bille
  • (1739-1751) Sophie Seefeld gift Bille
  • (1751-1765) Henrik Axelsen Bille-Brahe
  • (1765-1779) Johan Ernst Røtgersen Tegder
  • (1779-1780) Margrethe Sophie Heldvad gift Tegder
  • (1780-1791) Hans Ammitzbøll
  • (1791-1850) Rasmus Ammitzbøll
  • (1850-1852) Th. de Neergaard / Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen
  • (1852-1893) Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen
  • (1893-1908) Harald Herman von Rehling-Qvistgaard
  • (1908-1914) Adolf Julianus Hastrup
  • (1914-1915) N. P. Christensen
  • (1915-1917) A. C. Sørensen
  • (1917-1928) J. Th. Suhr Schouboe
  • (1928-1930) Handelsbanken i København
  • (1930-1941) P. Salskov Iversen (Hovedbygningen)
  • (1930-1941) Statens Jordlovsudvalg (Avlsgården)
  • (1941-1945) Anna Margrethe Kjeldsen gift Horneman
  • (1945-1961) Elisabeth Juncker gift Ratel
  • (1961-1980) Claus greve Ahlefeldt-Laurvig
  • (1980-) Niels Bjerregaard

Continue reading


Gl. Estrup

Kulturhistoriske hovedtræk
Herregård fra den tidlige periode 1500-1625.

Kulturmiljøets hovedtræk
Gl. Estrup ligger i de lave enge i Alling Ådal.
Hovedgården kendes fra 1300-tallet, hvor der har været et voldsted, hvor hovedbygningen nu ligger.


De ældste dele af Gl. Estrup er de kælderhvælvinger, som stammer fra slutningen af middelalderen. De to underste etager af vestfløjen daterer sig også tilbage til senmiddelalderen.

Hovedbygningen, som er et trefløjet anlæg, stammer fra 1600-tallet bortset fra kælderhvælvingerne og ovennævnte underste stokværk af vestfløjen, som er ældre.

Avlsgårdens ældste længer – stald, hestestald og lade – stammer også alle fra 1600-tallet hvorimod ridehuset først er opført i 1722.

Fin herregårdssmedje og ny-restaurerede fiskedamme vest for anlægget.

En fin park med alleer af stynede træer nord for hovedbygningen. I parken findes to fine orangerier.

Gammel Estrup
er en herregård i Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Norddjurs Kommune. Hovedbygningen rummer i dag Jyllands Herregårdsmuseum, mens avlsgården er hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum.
Ældste historie
Gammel Estrup nævnes første gang i 1340, som en borg kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i 1359. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. 1490. Bygherren var den stridbare Lave Brock, der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten Rosenkrantz på Bjørnholm (i dag Høegholm). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antageligt som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

Renæssancegården
Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I dette år afkøber han sine medarvingers anparter i gården og bliver eneejer. Han lader vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på Auning Kirke. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i den samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags gotiske kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

Jyllands Herregårdsmuseum
Ved det første arveskifte efter at lensafløsningen blev gennemført i 1919, blev det klart at man ikke kunne bevare herregården i slægtens eje. Den sidste greve Scheel efterlod ved sin død 1926 ikke mindre end 11 børn, der alle skulle have en del af arven. Efter 600 år i slægtens eje måtte man give op og udbyde gården til salg. Hovedbygningens inventar blev til dels delt blandt børnene, men hovedparten solgtes på to auktioner. I første omgang solgtes gården og godset til godsejer Frederik Legarth, som dog valgte at bosætte sig i den gamle forvalterbolig i avlsgården. Den tomme hovedbygning med parken solgte han 1928 til den sidste greves svigersøn, godsejer Valdemar Uttental til Løvenholm. Hans plan var at indrette den gamle hovedbygningen til et museum, der skulle afspejle herregårdskulturen til forskellige tider. Ved kongelig konfirmation af 29. januar 1930 oprettedes den selvejende institution Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, som siden har haft til huse i bygningen.

Ejerliste:

  • (1340-1355) Anders Jensen
  • (1355-1372) Johanne Brock gift Jensen (enke)
  • (1372-1408) Jens Andersen Brock (søn)
  • (1408-1441) Eske Jensen Brock (søn)
  • (1441-1505) Lave Eskesen Brock (søn)
  • (1505-1529) Kirsten Pedersdatter Høg gift (1) Brock (2) Lykke (enke)
  • (1529-1534) Niels Lavesen Brock (søn)
  • (1534-1544) Jytte Podebusk gift (1) Brock (2) Gyldenstierne (enke)
  • (1544-1565) Lave Nielsen Brock (søn)
  • (1565-1580) Margrethe Eskesdatter Bille gift Brock (enke)
  • (1580-1625) Eske Lavesen Brock (søn)
  • (1625) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel (datter)
  • (1625-1631) Jørgen Skeel (ægtemand)
  • (1631-1688) Christen (Jørgensen) Skeel “den rige” (søn)
  • (1688-1695) Jørgen (Christensen) Skeel (søn)
  • (1695-1731) Christen (Jørgensen) Skeel (søn)
  • (1731-1786) Jørgen (Christensen) greve Scheel (søn)
  • (1786-1825) Jørgen Christensen greve Scheel (sønnesøn)
  • (1825-1844) Christen (Jørgensen) greve Scheel (søn)
  • (1844-1855) Christiane Pind gift Scheel (enke)
  • (1855-1889) Jørgen (Christensen) greve Scheel (søn)
  • (1889-1918) Christiane Munck gift Scheel (enke)
  • (1918-1926) Christen (Jørgensen) greve Scheel (søn)
  • (1926-1928) Frederik Legarth (slottet + vestre skov del)
  • (1926-1927) Christen (Jørgensen) greve Scheels dødsbo (østre skov del)
  • (1927-1928) Valdemar Uttental (østre skov del)
  • (1928-1930) Valdemar Uttental (slottet + alt skoven)
  • (1930-) D. S. I. Jyllands Herregårdsmuseum (slottet)
  • (1930-1937) Frederik Legarth (avlsgården)
  • (1937-1942) Iskov (avlsgården)
  • (1942-1946) Meulengracht (avlsgården)
  • (1946-1950) Einar Hansen (avlsgården)
  • (1950) Hansen / Andersen (avlsgården)
  • (1950-1957) Th. Nielsen (avlsgården)
  • (1957-1970) E. Holck Gregersen (avlsgården)
  • (1970-1985) Sønderhald Kommune (avlsgården)
  • (1985-1995) Karien Dinesen (avlsgården)
  • (1995-) Jørgen Mahler (avlsgården)

Continue reading